Hop til indhold

De bedste råd til din flytning

Selv en kort geografisk flytning kan virke uoverskuelig. Derfor har vi samlet vores bedste råd til, hvordan du forbereder og udfører en smidig flytning.

9 gode råd inden du flytter

Få en gratis flytteforsikring med vores Boligpakke

Handler du bolig via EDC eller Home, eller er du kunde hos Sparekassen Kronjylland eller Sparekassen Middelfart, så kan du få gratis flytteforsikring via vores boligpakke. Bliv ringet op af en rådgiver og få et tilbud der passer til dit behov.

Bliv ringet op

Selv en kort geografisk flytning kan virke uoverskuelig. Her får du vores ni bedste råd til, hvordan du forbereder din flytning.

1. Ryd grundigt op i dine ejendele.  Der er ingen grund til at flytte ting, som du ikke kommer til at bruge fremover. Du kan fx sælge ejendele online via DBA.dk eller Reshopper (app), eller donere dem til Røde Kors, Folkekirkens nødhjælp eller lignende organisationer.

2. Lav en plan for flytningen.  Flytter du selv? Fx via egen bil? Hvad skal pakkes? Hvordan skal det pakkes? osv. Og husk en rolleopdeling: Hvem tager de tunge ting? Hvem kører? Hvem hjælper evt. flyttemænd? mv.

3. Hvad får du brug for til selve flytningen?  Flyttekasser, tæpper. bobleplast, bølgepap eller silkepapir til skrøbelige ting som glas og porcelæn. Viskestykker eller håndklæder er bedre end fx aviser, der afgiver tryksværte til dit indbo og miljøet. Overtræk og evt. kantbeskyttere til fx møbler

4. Pak smart og sikkert.  Det er en god idé at pakke flyttekasserne med indbo fra de enkelte rum (soveværelse, stue, køkken osv.) og notere hvilket rum de skal til i den nye bolig. Tip: pakker du fx tøj i poser eller sække, så brug en støvsuger til at suge overskydende luft du af poserne, så fylder det langt mindre.

5. Pak ikke for tungt.  Hellere lidt flere flyttekasser end rygsmerter – du skal kunne bære, stable og rykke på flyttekasserne mange gange under flytningen.

6. Pak en håndbagage.  Det er ikke sjovt at stå i en ny bolig og skulle rode alle kasser igennem efter nøgler, oplader, toiletsager osv. – så det er godt at have en flyttetaske med til de første dage.

7. Tjek tv og internet.  Inden du flytter, er det en god idé at undersøge hvordan du kan få tv og bredbånd på din nye adresse – der kan ofte være lidt ventetid, når man bestiller tv eller bredbånd.

8. Undersøg flyttemændenes forsikring.  Bruger du flyttemænd, er det en god idé at undersøge hvordan deres forsikring dækker dit indbo i tilfælde af skader.

9. Hvem skal vide at du flytter?  Når du flytter, er der mange steder, der skal vide det. De fleste steder opdaterer automatisk din adresse, når du har givet besked til Folkeregistret (borger.dk), mens du selv skal huske at opdatere din nye adresse andre steder. Her har vi samlet en oversigt over dem, du skal skal fortælle, at du er flyttet:

  • Folkeregistret – se mere på borger.dk/flytning
  • Din arbejdsplads (eller Statens Uddannelsesstøtte, hvis du er på SU)
  • Dine børns skole, børnehave, vuggestue eller dagpleje
  • Fritidsinteresser, foreninger, abonnementer, konto- og medlemskort samt medielicens
  • Blodbanken

6 gode råd når du flytter

Din bolig er fundet! Men du skal også lige installeres. Her får du vores seks bedste råd til en smidig flytning.

1. Sørg for at få mad, drikke og snacks.  Flytning er krævende så husk for at få energien til at matche arbejdet med mad, drikke og snacks – til både dig selv og evt. hjælpere.

2. Hav styr på løfteteknikken.  Man løfter og sætter en masse indbo under flytningen, så tjek op på den optimale løfteteknik (‘man løfter med benene, ikke med ryggen’ og lign.), så du undgår rygsmerter.

3. Hold øje med dit indbo under flytningen.  Når du flytter, står dit indbo ofte kortvarigt på vejen eller gaden og forbipasserende kan let snuppe noget, hvis ikke nogen holder øje. Den slags simpelt tyveri erstattes oftest ikke.

4. Husk navn på din nye postkasse.  Mangler navnet på postkassen, har PostNord ikke pligt til at aflevere posten og du går glip af vigtig post (fx Sundhedskort, NemID-kort mv.)

5. Rengøring efter fraflytning.  Enhver der flytter til en ny bolig, forventer at der er rent, når man flytter ind. Husk at gøre rent i din gamle bolig efter flytningen, eller få evt. hjælp af et rengøringsfirma.

6. Ansvarsforsikring dækker ikke hjælpere under flytning.  Får du hjælp til flytningen af venner eller familie dækker deres ansvarsforsikring ikke, hvis de taber eller på anden vis kommer til at skade dit indbo. Så det er en god idé at sørge for at indboet er pakket forsvarligt – især skrøbelige effekter som glas, porcelæn osv. Har du en flytteforsikring, er det også godt at vide præcis hvem og hvad den dækker i tilfælde af skader under flytningen.

Relaterede artikler

Hav ro i maven efter flytning

Når du er flyttet, skal du bare nyde dit nye hjem. Få 5 gode råd til tiden efter din flytning.

Er du virkelighedens Byggemand Bob?

Se alle vores råd til, når du bygger om eller starter et nyt gør-det-selv-projekt.

Tid til at give boligen videre?

At sælge hus er en stor opgave. Få overblik og gode råd til, hvordan du bedst sælger dit hjem videre.