De bedste råd til ombygning og gør-det-selv
Hvis du selv overvejer at starte et renoverings- eller byggeprojekt, er der en række ting som du skal have styr på inde du starter.
Det bør du overveje, før du går i gang
Være godt sikret under din renovering
Få hjælp af vores rådgivere til at afdække dit behov, så du er godt forsikret under renoveringen af din bolig.
Det kan være fristende at kaste sig ud i selv at forbedre sin bolig. Man tænker måske, at det kan man da godt klare i en snæver vending, men det er ikke alle ombygninger, der er praktisk muligt – eller lovlige – at gennemføre. Husk at tage en professionel med på råd, inden du drømmer dig alt for langt ind i en verden af tagterrasser, hvælvede lofter og fuldt udnyttede kældre.
Ofte er det hverken økonomien eller fantasien, der sætter grænser for det helt store ombygningsprojekt. Det er derimod faktorer, man nemt kan glemme i sin begejstring som kommende eller nuværende boligejer, nemlig lovgivningen og det byggetekniske.
Lovgivningen
Hvad angår lovgivningen, så skal du være opmærksom på, at visse ombygningsprojekter skal godkendes hos kommunen – især hvis projektet kan tænkes at påvirke naboerne. Kommunen vurderer også, om dit projekt afviger fra områdets lokalplan, og hvis den gør, kan det blive svært at få en tilladelse.
Husk derfor altid at være på den rigtige side af loven, når du planlægger dit ombygningsprojekt. Ikke mindst fordi forsikringen heller ikke dækker, hvis du udfører ulovlige byggeprojekter i boligen.
Det byggetekniske
En anden meget vigtig ting, man skal være opmærksom på, når man drømmer om at lave forbedringer, er det byggetekniske. Nogle ombygninger er simpelthen ikke byggeteknisk sikre at udføre. Det kan fx være at rive en væg ned for at slå rum sammen, så man får en større stue. Her er det vigtigt at få en ekspert til at vurdere, om det vil være forsvarligt at fjerne væggen, eller om den er en vigtig del af husets bærende konstruktion. Hvis du kaster dig ud i den slags uden at have fået det tjekket efter af en ekspert, kan det ende med alt fra revner i murværket til decideret sammenstyrtning. Det er derfor en god idé at have en uvildig byggerådgiver med rundt i huset for at vurdere, hvilke ændringer der er realistiske at foretage.
Når du går i gang
Hvis du har taget højde for både lovgivningen og de byggetekniske begrænsninger og er klar til at kaste dig ud i det store gør det selv-projekt, er det selvfølgelig altid vigtigt at gøre tingene med fornuft. Som hovedregel er der tre typer af gør-det-selv-projekter, som du bør holde dig fra:
1. El-installationer.
Hvis du selv begiver dig ud af at pille ved el-installationerne er risikoen, at du får lavet noget, der giver kortslutning og starter en brand. Derfor opfordrer vi altid til, at man kontakter en, der er professionelt uddannet.2. VVS-installationer.
VVS-installationer kan medføre rigtig store og rigtig dyre skader. Forestil dig fx en fontæne, der springer fra et rør under køkkenvasken, som du ikke kan finde ud af at stoppe igen. VVS-skader kan ske ved noget så simpelt, som at man får skilt noget ad og ikke får samlet det rigtigt igen. Kontakt derfor altid en professionel til at udføre VVS-installationer i din bolig.3. Nedrivning af vægge.
Det er vigtigt at tjekke, om en væg er bærende, inden man fjerner den. Så hvis du fx overvejer at rive væggen mellem stue og køkken ned for at få et køkken-alrum, bør du først få lavet en ingeniørberegning for at se, om væggen er bærende for boligens konstruktion.4. Tagkonstruktionen.
For taget er det helt store problem mangelfuld ventilation, som forhindrer fugt i at fordampe og komme væk fra træet. Hvis din bolig har en mangelfuld tagventilation kan det i værste fald føre til råd og skimmelsvamp, som er dyrt og kan være uoverskueligt at få udbedret.5. Fugt i kælderen.
Ligeså har der i mange år været en tendens til at indrette kælderrummet til beboelse. Renovering af kælderrummet indebærer ofte, at man fx sætter en gipsvæg op og isolerer mellem denne og ydermuren. Problemet er bare, at der altid vil komme fugt fra ydermuren i en kælder, og den får ikke lov at fordampe på grund af isoleringen og den nye indervæg, hvilket kan føre til råd og skimmelsvamp.Hav øje for forsikringen
Hvis du alligevel kaster dig ud i det helt store gør det selv-projekt i hjemmet, fordi du bare har styr på det der med hammere og boremaskiner, så skal du huske, at det kan have forsikringsmæssige konsekvenser, hvis du selv udfører arbejde, der kræver håndværksmæssig autorisation. Så dækker forsikringen nemlig ikke. Derfor er det altid vigtigt at have styr på forsikringerne, inden du begynder dit gør det selv-projekt.
Læs mere om vores ejerskifteforsikring eller beregn din pris på vores boligpakke – en samlet forsikringsløsning, der er skræddersyet til dig, der bor i hus.
Gratis rådgivningsliste
Få overblik over, hvor du kan få information og hjælp om fx ombygning med vores rådgivningsliste.
Relaterede artikler
Skal du rykke i nyt?
Det er meget at overveje, når man skal købe hus. Få overblikket og vores bedste råd til huskøb her.
Disse skader får boligejere flest af
Se de 5 hyppigste boligskader her, og find ud af, hvad du kan gøre for at undgå dem.
Sådan undgår du vand- og vejrskader i og udenfor hjemmet
Når naturen raser, kan det give skader på dit hjem og dine ting. Her får du vores bedste råd til, hvordan du kan undgå typiske vand- og vejrskader.