Boligkøb i blinde: Hver 3. dansker køber bolig uden rådgivning
Et stigende antal danskere dropper at få rådgivning, inden de køber bolig. Det kan dog få store økonomiske konsekvenser for nye boligejere, advarer eksperter.
Godt hver 3. boligejer siger, at deres seneste boligkøb blev foretaget uden køberrådgivning. Det er et tal, der er vokset fra hver 5. siden 2022. Udviklingen overrasker Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi.
Taget i betragtning hvor stor en investering et boligkøb er, er det ifølge Bo ikke risikoen værd at spare køberrådgivning væk, for i stedet at risikere at købe en bolig i en anden stand, end man forventede.
Ved at få en specialist til at gennemgå ejendommen, ved man præcis, hvordan det står til med boligens tilstand. Så undgår man slemme overraskelser, der på sigt kan blive en dyr affære
Et af de sidste steder du bør spare
Den manglende villighed til at søge rådgivning kan også have konsekvenser for boligkøbere, når det gælder forsikringen og skader. Det forklarer Henrik Sagild, der er skadesdirektør i Gjensidige.
Hos Gjensidige er der årligt en håndfuld ejerskifteskader, der overstiger 1 mio. kr., og gennemsnitsskaden koster i snit mere end 20.000 kr. at udbedre.
Med en rådgiver, garderer man sig i høj grad mod nogle af de mest omkostningstunge skader. Derfor er det et af de sidste steder, man bør spare under sit boligkøb.
Presset økonomi og tro på egne evner
Hvad dækker en ejerskifteforsikring?
Ejerskifteforsikring er en af de forsikringer, hvor der hersker mest tvivl om, hvad den egentlig dækker. Forstå ejerskifte på 2 min. med vores explainer video
Ifølge Bo Halm Andersen kan der være flere årsager til, at folk dropper rådgivningen, når de jagter drømmehuset. Det drejer sig nemlig ikke kun om ønsket om at gøre boligkøbet så billigt som muligt, det nuværende boligmarked spiller også en rolle, lyder det.
”Jeg tror, at der er flere forklaringer på, hvorfor en stigende andel af danskerne ikke prioriterer køberrådgivning inden boligkøbet. Dels har det seneste år budt på en historisk høj inflation, der naturligvis får rigtig mange til at ønske at spare, hvor der spares kan, men derudover har køberne bedre tid til at besigtige boligen flere gange før et køb end tidligere på grund af længere liggetider,” siger han og fortsætter.
“Men den besparelse det er at sløjfe rådgivningen, står ikke mål med risikoen ved at købe en bolig i dårligere stand, end man troede. Slet ikke når vi ved, hvor dyrt det potentielt kan blive, hvis de her skader får lov at udvikle sig, og derfor er det altid en god idé at få professionelle øjne på,” siger Bo Halm Andersen.
Vi søger oftest rådgivning hos venner og familie
I undersøgelsen foretaget blandt 1.009 danskere svarede størstedelen, at de søgte rådgivning blandt familie og venner inden huskøb. Se fordelingen herunder:
Hos hvem søgte du rådgivning forud for købet af din bolig?
- Familie/venner med håndværksmæssig baggrund (35%)
- Søgte ikke rådgivning nogle steder (30%)
- Advokat (15%)
- Familie/venner uden nogen særlig bolig-relevant baggrund (13%)
- Byggesagkyndig (11%)
- Køberrådgiver (10%)
- Ved ikke (10%)
- Andet (4%)
- Forsikringsselskab (3%)
- Advokat (2%)
RELATEREDE ARTIKLER
Tid til at give boligen videre?
At sælge hus er en stor opgave. Få overblik og gode råd til, hvordan du bedst sælger dit hjem videre.
Hav ro i maven efter flytning
Når du er flyttet, skal du bare nyde dit nye hjem. Få 5 gode råd til tiden efter din flytning.
Er du virkelighedens Byggemand Bob?
Se alle vores råd til, når du bygger om eller starter et nyt gør-det-selv-projekt.