Hop til indhold

Undgå påkørsel af dyr 

Det er højsæson for dyrepåkørsler, og over 10.000 dyr om året mister livet. Med simple råd og indsatser kan du undgå sammenstød med vilde dyr i trafikken.

En undersøgelse som YouGov har foretaget for Gjensidige i 2024 viser, at 18 % af danskerne har påkørt et vildt dyr, og knap hver 5. dansker har været tæt på at påkøre et vildt dyr. Derfor er det vigtigt at du som bilist, er ekstra opmærksom, når du kører på vejene i højsæson. I Danmark bliver der påkørt flest vilde dyr i april og maj samt oktober og november.

Alvoren for både dyr og bilister kan tydeligt ses i de materielle skader, som bilisterne henvender sig med efter et sammenstød. Og derfor er det vigtigt, at man ikke går i panik, hvis man er tæt på at påkøre et dyr, fortæller direktør for skade i Gjensidige, Lene Ramussen. 

"Forsøg så vidt muligt at bremse ned, og undgå samtidig at foretage en undvigemanøvre, da det kan føre til sammenstød med andre biler, eller at du støder ind i træer eller autoværn." siger Lene Ramussen. 

Fem råd til at undgå påkørsel af dyr i naturen

1. Være opmærksom på klokken. De fleste uheld sker i tiden omkring skumring, solopgang og solnedgang. Det betyder derfor at flest hjorte påkøres mellem klokken 6-9 om morgenen og igen kl. 16-21 om aftenen. Det viser en opgørelse over indberetninger om påkørsler af hjorte til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral.

2. Bemærk sæsonen. Vær ekstra opmærksom i september, oktober og november, hvor hjortene er i brunst, og i maj og juni, hvor de har unger.  

3. Se efter skiltning. Ved områder med højrisiko for påkørte dyr har Naturstyrelsen lavet oversigtsrydninger, hegning, lokal hastighedsnedsættelse, ændret skiltning, faunapassager m.m.  for at undgå ulykker.

4. Være ekstra opmærksom på vejkanter om aften/natten. Vær opmærksom på, om du kan se reflekser fra dyrenes øjne. Ser du et dyr ved vejen, så sæt farten helt ned.

5. Det er så yndigt at følges ad. Hjorte er flokdyr – så hvis du ser en, så er den sjældent alene. Være opmærksom på, om der kommer flere over vejen.

Fem gode råd, hvis dyret er påkørt

1. Vent i bilen.  Menneskers nærvær vil stresse dyret. Bliv på stedet, indtil dyreredningsbilen ankommer.

2. Lad et såret dyr ligge. Gå aldrig hen til et såret dyr. Hvis dyret har kræfter, så vil det rejse sig selv. Husk, større og sårede dyr kan være farlige.

3. Fjern dyret fra vejen og kontakt Falck. Hvis dyret er dødt efter en påkørsel, skal du fjerne det fra vejbanen og lægge det i rabatten eller grøftekanten, så andre bilister ikke påkører det. Kontakt herefter Falck.

4. Ikke opspor et såret dyr. Hvis dyret er såret eller er løbet videre, skal du ikke forfølge det.

5. Find ud af hvor du er.  Vejnavn, vejnummer, vejkantspæl eller GPS-koordinater. Kontakt derefter Dyrenes Beskyttelse på 1812.

Anmeld skaden på din bil her.

Hvordan er jeg dækket ved påkørsel af dyr?

Med vores kaskoforsikring er du dækket i tilfælde af skader på din bil, som er opstået ved påkørsel af et vildt dyr.

Tilvælger du friskade til din bilforsikring slipper du for at betale selvrisiko og skaden vil ikke indflydelse på din forsikringspris.

Har du den rette bilforsikring?

Udfyld vores formular og bliv ringet op af en rådgiver. Sådan undgår du lang ventetid på telefonen.

Har du brug for vejhjælp?

I 9 ud af 10 tilfælde løser vi dit problem på stedet, så du hurtigt kan komme videre. Hvis det ikke er muligt at fikse din bil på stedet, sørger vi for at transportere din bil til valgfrit værksted, eller adresse i Danmark. Vi er hurtigt fremme og hjælper dig i gennemsnit videre inden for 45 min. 

Du kan kontakte vejhjælp hele døgnet på tlf.: 70 22 00 91.

Relaterede artikler

Det bør du altid have i bilen

Se hvilke 6 ting, som altid er gode at have med i bilen, så du kan køre afsted med ro i maven.

Få styr på reglerne for gult lys i trafikken

Du risikerer både din egen og andres sikkerhed, hvis du drøner over for gult i trafikken. Vi giver dig overblik over, hvornår det er lovligt at køre over for gult - og hvornår det ikke er.

Forebyg hærværk på dit køretøj

Få tre gode råd til at undgå hærværk på din bil og se, hvordan vores bilforsikring dækker dig, hvis det alligevel sker.