Hop til indhold

Rejseforsikring

Vi klæder dig godt på til dit næste eventyr. Rejs afsted med en rejseforsikring, der er Bedst i Test. 

Få hjælp døgnet rundt

Vores dansktalende alarmcentral er klar til at hjælpe dig 24 timer i døgnet.

Adgang til online læge

Få hurtig og nem adgang til dygtige læger via videoopkald.

Dækker forsinket bagage

Vi dækker erstatningskøb og udgifter til lejeudstyr, så du kan fortsætte rejsen.   

Fyld kufferten med de bedste dækninger

Dækninger

Behandling ved akut sygdom

Dækker dine udgifter til behandling og undersøgelse ved akut sygdom og tilskadekomst.

Medicinsk forhåndsvurdering:
Har du kroniske lidelser eller er blevet syg, inden for de sidste 2 måneder før afrejse, henviser vi dig til at læse nærmere om vores forhåndsvurdering.

Hjemtransport

Dækker merudgifter til hjemrejse, når ferien må afbrydes fx på grund af dødsfald i nærmeste familie eller indbrud/brand i egen bolig.

Erstatningsrejse og feriekompensation

Erstatningsrejse dækker hvis du fx bliver evakueret, indlagt på hospitalet eller transporteret hjem på grund af sygdom eller tilskadekomst, når det berører mindst halvdelen af ferien.
Hvis mindre end halvdelen af ferien berøres forsikrer Feriekompensation, som dækker pris pr. ødelagt feriedag for alle personer.

Sygeledsagelse og sygetilkaldelse

Har du behov for en ledsager, hvis du skal indlægges på et hospital som følge af alvorlig akut sygdom eller alvorlig tilskadekomst, dækker rejseforsikring sygeledsagelse. Du kan med sygetilkaldelse få tilkaldt op til tre personer fra Danmark.

Bagageforsinkelse

Forsikringen dækker nødvendige erstatningskøb og udgifter til lejeudstyr op til 5.000 kr. Det vil sige, at du har mulighed for at købe erstatning for de ting, du mangler her og nu, fordi de ligger i den forsinkede bagage. Det kan eksempelvis være tøj, toiletsager eller en klapstol.

Formålet med dækningen er at afhjælpe et akut behov, så rejsen kan gennemføres uden større vanskeligheder.

Selvrisiko på lejebil

Dækker din selvrisiko opkrævet af udlejer firmaet i forbindelse med skade på lejet personbil, autocamper, motorcykel og knallert. Med denne dækning erstatter vi selvrisiko op til 15.000 kr.

Krise- og psykologhjælp

Dækker krisehjælp på stedet og konsultation hos psykolog eller psykiater efter hjemkomst, ved akut psykisk krise, som følge af en større ulykke eller hændelse på rejsen.

Transportforsinkelse og forsinket fremmøde

Transportforsinkelse dækker hvis du på din rejse bliver forsinket med mere end 3 timer. Vi erstatter nødvendige ekstraudgifter op til 1.500 kr. pr. sikret pr. døgn – dog maksimalt op til 5.000 kr. pr. sikret. Forsinket fremmøde dækker hvis du uforskyldt og uforudseeligt kommer for sent frem til dit planlagte transportmiddel, og derfor må benytte en anden afgang til at indhente din rejserute.

Online læge

Med online læge får du hurtig og enkel adgang til læger via videoopkald. Det gælder både små og store bekymringer. Lægerne er tilgængelige alle ugens dage indtil kl. 22 – også når du på ferie i udlandet. Konsultationer er gratis, og er åben uden for lægens normale åbningstid. Læs mere her.

Tilvalg

Afbestillingsforsikring

Med en afbestillingsforsikring undgår du at miste penge du allerede har brugt på en ferie, hvis du bliver nødt til af aflyse inden afgang. Med afbestilling til din rejseforsikring får du en forsikring der:

  • Dækker dine udgifter, hvis du må annullere rejsen.
  • Dækker ved akut sygdom eller skader op til ferien.
  • Dækker aflysning pga. graviditetskomplikationer eller ved vurdering fra en læge om, at afrejse er uforsvarligt. 
  • Dækker aflysning grundet uventet fyring fra fuldtidsjob.

Vær opmærksom på, at afbestillingsforsikringen skal købes senest en måned inden afrejse, eller maks. 8 dage efter, at rejsen blev købt. Se mere om afbestillingsforsikring her

Indbo Rejse

Denne dækning er kun relevant, hvis du ikke allerede har en indboforsikring. Indbo Rejse dækker din bagage ved fx tyveri og beskadigelse. Du får også en ansvars- og en retshjælpsdækning, som dækker hvis du kommer til at gøre skade på andre personer eller deres ting på rejsen.

Verden-dækning

Det er helt op til dig, om din rejseforsikring skal dække i Europa eller i hele verden.  Rejser du udenfor Europa, bør du vælge en rejseforsikring til hele verden. Med Verden-dækning er du dækket i hele verden med undtagelse af ekspeditioner i Arktis, Antarktis, Himalaya og Grønland samt rejser til krigsområder.

Europa-dækning

Vælger du Europa-dækning dækker vi dig i hele Europa, inkl. Tyrkiet. Du er dækket indtil Ural, Færørerne, Grønland, Azorerne, De Kanariske Øer og Maderia.  Du kan også bruge din rejseforsikring i Danmark, hvis din ferie går i vasken. Du kan fx få dækket erstatningsrejse, udgifter til ny feriebolig eller transportforsinkelser.

"Når man ryger ind i en uheldig ferie med sygdom og indlæggelse og så kommer hjem og oplever hjælp fra Gjensidige, som lever op til forsikringsbetingelserne 100% uden tovtrækkeri så super."

Meeba Jutong Hansen/ Carl Hansen
4,5 af 5

Baseret på 17.993 anmeldelser

Hvordan er det nu med det blå kort?

Mange danskere har ikke helt styr på, hvordan det blå sygesikringskort dækker. Se mere om betydningen af det blå kort, når du rejser.

Når bagagen tager et andet fly

6 ud af 10 ved ikke, hvem der har ansvaret, hvis din bagage er forsinket. Se hvem du skal snakke med, når bagagen ikke dukker op.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem er dækket af rejseforsikring?

Du vælger selv om forsikringen skal dække dig eller hele husstanden. Hvis du vælger, at forsikringen skal dække husstanden, dækker forsikringen:

• Dig, din partner og de familiemedlemmer, som er en del af din husstand/har samme folkeregisteradresse som dig.

• Udeboende børn under 21 år, som ikke lever i et parforhold eller har børn.

• Børn med folkeregisteradresse hos den anden forælder (delebørn).

• Bofællesskab på to personer.

• Derudover også op til to ekstra medrejsende børn fx venner af dine børn eller børnebørn, når de rejser uden deres egne forældre.

Hvordan får jeg mit Rejseforsikringskort?

Du får dit Rejseforsikringskort ved at logge ind på Min side og finde din rejseforsikring. På dit Rejsforsikringskort får du alle de oplysninger du skal bruge om din forsikring. Vi anbefaler at du gemmer eller printer kortet før din rejse.

Er du kunde og har du brug for akut hjælp? Vores dansktalende læger, sygeplejersker og krisepsykologer sidder klar til at hjælpe dig 24 timer i døgnet. Du kan ringe til vores alarmcentral på 88 24 73 10.

Log ind og hent Rejseforiskringskortet
Forhåndsvurdering: Syg inden afrejse?

Har du en kronisk lidelse eller er blevet syg inden afrejse, kan du få lavet en medicinsk forhåndsvurdering med individuel vurdering, inden du skal rejse. På den måde får du klarhed om, hvordan du er dækket af rejseforsikringen, selvom du er eller lige har været syg.

Mere om forhåndsvurdering
Dækker min rejseforsikring på skiferie?

Ja. Med en rejseforsikring hos os, er du også dækket, når du tager på sportsferie. Uanset om du vælger rejseforsikring i Europa eller i hele verden, så er din skiferie altså inkluderet i rejseforsikringen. Det betyder, at du fx kan få erstatning, hvis du kommer til skade, og derfor ikke kan stå på ski resten af din ferie.

Hvad gør jeg, hvis jeg skal rejse i længere tid end min årsrejseforsikring dækker?

Skal du på en længerevarende rejse, som går ud over den periode din Gjensidige Årsrejseforsikring dækker (60 eller 90 dage), skal du kontakte os, så vi kan sørge for at du er dækket i hele din rejseperiode.

Hvor mange dages ferie dækker min rejseforsikring?

Rejseforsikringen dækker alle private rejser af op til 60 dages varighed. Skal du rejse i længere tid, kan forsikringen udvides til også at gælde for rejser, der varer i op til 90 dage.

Mit fly er forsinket. Får jeg erstatning?

Din rejseforsikring dækker ikke flyforsinkelser. Er dit fly forsinket mere end 3 timer, kan du have ret til kompensation fra flyselskabet. Kontakt flyselskabet for at høre nærmere eller læs mere om dine rettigheder hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 

Rejseforsikringen dækker ekstraudgifter til f.eks. forplejning og hotel, der ikke allerede er dækket af dit rejsebureau eller flyselskab.

Læs mere hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Mit fly er aflyst grundet strejke. Dækker forsikringen?

Er din rejse påvirket af en strejke, dækker rejseforsikringen desværre ikke omkostninger til nye flybilletter. Kontakt flyselskabet direkte for at høre, hvordan de kan hjælpe dig.

Læs mere hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Skal vi tage en snak?

Vi er her, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til dine forsikringer.

Bliv klogere på detaljerne for rejseforsikring

Betingelser I betingelserne kan du læse alle detaljerne om vores rejseforsikring.

Produktark I produktarket får du et hurtigt overblik over, hvad vores rejseforsikring dækker, ikke dækker og mulige tilvalgsdækninger.