Hop til indhold

COVID-19: Sådan dækker din forsikring

Informationen er senest opdateret 30. september 2022. Nedenfor finder du svar på en række spørgsmål i forbindelse med corona.

Ønsker du at afbestille din rejse?

Bemærk venligst

Det er alene er dig, der kan vurdere, hvorvidt rejsen skal afbestilles, og at vi ikke har mulighed for at give dig et forhåndstilsagn om dækning

I tilfælde af, at du ønsker at afbestille din rejse, bedes du tidligst 48 timer før planlagt afrejse kontakte dit rejsebureau, flyselskab, hotel mv og afbestille din rejse. Først herefter kan du anmelde sagen til os under din afbestillingsforsikring.

Anmeld en skade - Sådan laver du en skadesanmeldelse hos Gjensidige.

Positiv Covid-19 test

Afbestilling som følge af positiv Covid-19 smitte må dokumenteres med positiv PCR test.

Når skaden skal anmeldes

Anmeld selv sagen ved at følge vores vejledning.

Har du en afbestillingsforsikring?

For at kunne få dækket afbestilling af fremtidige rejser skal du have tilvalgt afbestilling på din rejseforsikring. I tvivl? Log ind og se om du har tilvalgt afbestilling på din rejseforsikring.

Ofte stillede spørgsmål

Afbestilling

Hvordan er jeg dækket, hvis jeg bliver sat i karantæne uden at være testet positiv inden min afrejse fra Danmark?

Har du en rejseforsikring inkl. afbestillingsforsikring, dækker forsikringen, hvis du bliver sat i karantæne uden at være syg og derfor ikke kan påbegynde din rejse fra Danmark. Gælder for rejser med afrejsedato fra 1. juni 2021 til og med 31. december 2022.

Bemærk, at du altid først skal kontakte din rejseudbyder eller -arrangør for refusion.

Dækker min rejseforsikring, hvis der indføres nye indrejserestriktioner på destinationen, inden jeg rejser fra Danmark?

Ja. Har du en rejseforsikring inkl. afbestillingsforsikring, dækker forsikringen, hvis der pludselig indføres yderligere indrejserestriktioner fx krav om vaccine, og det ikke har været muligt at få vaccine eller indrejsekarantæne ved ankomst, så du må sidde i karantæne i en stor del af din ferie.

Hvordan dækkes afbestilling, hvis jeg bliver syg med COVID-19 inden afrejse?

Hvis du har købt en afbestillingsforsikring, dækker den i tilfælde af akut opstået sygdom herunder ved et positivt testsvar for COVID-19. Husk at en positiv hjemme/kviktest altid skal bekræftes af en PCR-test.

Jeg skulle have været til koncert/ messe/ andet arrangement i udlandet, som nu er aflyst. Dækker afbestillingsforsikringen?

Ja, din afbestillingsforsikring dækker, hvis rejsens primære formål ikke kan gennemføres grundet Covid-19. Det betyder fx, at du kan få erstatning for udgifter til rejsen, hvis du skulle have været rejst til udlandet for at se en fodboldkamp, deltage i en messe eller et bryllup, have været i teateret eller til koncert. Dækningen er en særlig udvidelse, som gælder for rejser og arrangementer i perioden 1. juni 2021 til og med 31. december 2022. Er du nødt til at gå i karantæne inden afrejse, misser du derfor din afgang, dækker din afbestillingsdækning også.

For rejser i Danmark gælder udvidelsen også, og afbestillingsforsikringen dækker dine udgifter til rejse og ophold, hvis rejsens primære formål aflyses grundet Covid-19.

Bemærk, at du i første omgang skal søge refusion hos rejsearrangøren.

Hvornår kan jeg købe en rejse samt afbestillingsforsikring efter at være testet positiv?

Hvis du har været testet positiv, kan der gå flere uger før du igen tester negativ og vi anbefaler derfor, at du ikke planlægger en rejse med afrejse tidligere end 8 uger efter du har fået konstateret Covid-19. I tillæg til dette skal du være opmærksom på særlige indrejseregler på din rejsedestination.

Under rejsen

Er der noget jeg skal være opmærksom på?

Det er dit eget ansvar at være opdateret på eventuelle indrejserestriktioner på um.dk eller via landets ambassade, og sørge for at have gjort det nødvendige for at kunne komme afsted, og kunne komme ind i landet. Det kan f.eks. være en god idé at have coronapasset eller resultatet af nylig PCR-test printet ud, så man undgår situationer hvor telefon går ud, eller Sundhed.dk går ned.

Hvordan dækker forsikringen, hvis jeg får symptomer på Covid-19 og bliver testet positiv for under min rejse?

Hvis du bliver testet positiv for COVID-19 dækker forsikringen på samme måde som ved anden type sygdom dvs. bl.a. udgifter til lægebehandling og feriekompensation. Husk at en positiv hjemme/kviktest altid skal bekræftes af en PCR-test, hvis muligt.

Hvis du havde symptomerne allerede inden afrejse, er der ikke tale om akut opstået sygdom og forsikringen yder derfor ikke dækning.

Gælder forsikringen, hvis jeg vælger at arbejde "hjemmefra" i udlandet?

Hvis du har en feriebolig i udlandet og vælger at arbejde ”hjemmefra” derfra, betragtes det som en ferierejse, selvom du udfører arbejde for din danske arbejdsgiver under dit ophold.

Vores årsrejseforsikring gælder på almindelige vilkår, såfremt rejselængden ikke overskrider den tilladte rejselængde på policen.

Nb! Du skal selv undersøge, om opholdet har indflydelse på din skattebetaling eller din ansættelse i øvrigt.

Bemærk, at vi altid anbefaler, at du følger Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Hvis rejsen sker efter anmodning fra din arbejdsgiver og for dennes regning, defineres turen som en forretningsrejse.

Dækker min rejseforsikring også ferier i Danmark?

Ja, din rejseforsikring sikrer dig også, når dagene væk hjemmefra skal bruges i Danmark. For rejser i Danmark dækkes bl.a.

  • Erstatningsrejse, hvis du bliver syg med Covid-19 eller anden sygdom undervejs, som ødelægger mere end halvdelen af ferien
  • Transportforsinkelse, hvis tog, bus eller færge forsinker jeg betydeligt på vej til eller fra feriestedet
  • Udgifter til en ny feriebolig, hvis den du oprindeligt havde lejet bliver skadet af fx brand eller vand
  • Afbestilling fx grundet karantæne eller sygdom før afrejse, hvis du har tilvalgt afbestillingsdækning
Hvordan er jeg dækket, hvis jeg rejser med en gruppe og som den eneste bliver sat i karantæne eller bliver syg med Covid-19, og gruppen må rejse videre?

Hvis du er under 18 år og fx på en studietur ikke kan følge din gruppe på den videre planlagte rejse fordi du bliver testet positiv for Covid-19 (uden at være hospitalsindlagt) dækker forsikringen tilkaldelse/sygeledsagelse. Er du over 18 år, dækker forsikringen i henhold til betingelserne. 

Landet jeg befinder mig i har skiftet farve til rød under mit ophold (fx Sydafrika), og jeg ønsker at rejse hjem før planlagt. Dækker min forsikring?

Rejseforsikringen dækker førtidig hjemrejse/evaluering, hvis Udenrigsministeriet anbefaler evakuering, dette gælder dog ikke hvis området/landet allerede var orange eller rødt ved indrejse.

Hvordan er jeg dækket, hvis jeg på min rejse skal i isolation/karantæne?

Gjensidige yder dækning for mistede feriedage med op til maks. 3 dages feriekompensation, hvis du af de lokale myndigheder bliver påbudt isolation pga. Covid-19 på feriestedet og dette ikke var forventeligt ved indrejse. Det kan f.eks. være i tilfælde af nærkontakt til smittet.

Dækningen tilbydes ekstraordinært til og med 31.12.2022

Bliver du smittet, dækker forsikringen som normalt.

Er jeg dækket for mistede feriedage, hvis jeg må evakueres under min rejse?

I tilfælde af at du må evakueres (fra et grønt eller gult land/område) under din rejse, ydes der feriekompensation for de mistede feriedage i henhold til dækningen Feriekompensation. Udvidelsen gælder for rejser med ud- og hjemrejse i perioden 1. juni 2021 til og med 31. december 2022. Det er en forudsætning, at din forsikring indeholder dækning for Feriekompensation.

Hvordan dækker rejseforsikringen, hvis min flyafgang bliver indstillet pga. af strejke?

Forsikringen dækker ikke udgifter eller skade, som kan kræves betalt fra anden side, og i tilfælde af strejke er det flyselskabet eller rejsebureauet der skal dække udgiften.

Læs om dine rettigheder her: Flypassagerers rettigheder - Your Europe (europa.eu)

Hvordan er jeg dækket, hvis mit fly bliver aflyst eller forsinket pga. mangel på lufthavnspersonale?

Hvis dit fly bliver aflyst skal du kontakte flyselskabet for hjælp til ombooking eller kompensation. Har du købt en pakkerejse hos et rejsebureau, skal du kontakte rejsebureauet.

Bliver dit fly forsinket kan du både søge kompensation hos flyselskabet og søge eventuelle ekstraudgifter i den forbindelse dækket af din forsikring.

Medfører forsinkelsen, at du misser din videre transport fx hvis du skal mellemlande, dækker forsikringen ekstraudgifter til indhentning af rejserute.

NB! Det fremgår af din forsikringspolice, om du har dækning for ’flyforsinkelse/forsinket fremmøde’ samt maks sum.

Læs mere her: Flypassagerers rettigheder - Your Europe (europa.eu)

Hvordan er jeg dækket, hvis jeg får bagageforsinkelse pga. mangel på bagagepersonale i min afrejse/ankomst lufthavn?

Hvis din bagage ikke bliver udleveret på ankomstdestinationen pga. mangel på bagagepersonale, dækker forsikringen rimelige og nødvendige ekstraudgifter til erstatningskøb i den periode forsinkelsen står på.

Vi anbefaler, at du altid pakker badetøj og andre nødvendigheder til 1-2 dage i håndbagagen, så du er sikret en god start på ferien.

NB! Det fremgår af din forsikringspolice, om du har dækning for bagageforsinkelse samt maks sum.

Hvordan er jeg dækket, hvis jeg misser min flyafgang pga. kø i sikkerhedskontrollen i lufthavnen?

Forsikringen dækker ekstraudgifter til indhentning af rejserute, hvis du uden skyld og uden at kunne forudse det møder for sent op til dit fly

Spørgsmål til eksisterende skade

Har du spørgsmål til en eksisterende skade eller et fik du ikke svar på dit spørgsmål her på siden, kan du kontakte vores skadeafdeling på +45 88 24 73 60 alle hverdage kl. 10-15.

Brug for hjælp?

Husk at det er dit eget ansvar at undersøge, hvilke indrejseregler der er til din rejsedestination inden afrejse. Du kan finde information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Orienter dig også hos Forbruger Europa.

Se også Covid-19 - Sundhedsstyrelsen og Nær kontakt og 'Anden kontakt' - Sundhedsstyrelsen for mere information.