Sådan sikrer du et godt indeklima
Dit hjem skal ikke kun være pænt at se på, men også være rart at bo. Derfor giver vi dig vores bedste råd til at få et godt indeklima.
I takt med at de kolde måneder nærmer sig, tilbringer vi mere og mere tid indenfor. Derfor er det vigtigt at sikre et godt indeklima i sin bolig. Et dårligt indeklima kan nemlig føre til dårlig søvn, hovedpine og allergi.
En ny undersøgelse lavet af YouGov viser, at hele 74% af danskerne tørrer deres tøj indenfor, og det kan skabe udfordringer i hjemmet. Der kan sidde op til 2 liter vand i tøjet, når det kommer ud af vaskemaskinen, og i takt med at det tørrer, vil det afgive en masse fugt i luften. Denne øgede mængde fugt kan i værste fald føre til skimmelsvamp, som kan være drilsk at komme af med igen.
Heldigvis er der en masse små ting, som du selv kan gøre for at sikre, at luften i dit hjem er så god som muligt, så både du og din bolig har det godt.
5 gode råd
-
Luft godt ud hver eneste dag. Sørg for at lufte ud i 5-10 minutter, gerne flere gange dagligt; dette kan nemlig afhjælpe mængden af fugt og forbedre luftkvaliteten.
-
Undgå at tørre tøj indenfor. Tørring af tøj indendørs øger fugtigheden i hjemmet markant. Brug derfor hellere en tørretumbler eller hæng tøjet op udenfor.
-
Fjern kondens fra vinduerne. Er der kondens på vinduerne om morgenen, kan det være et tegn på, at luftfugtigheden har været for høj i løbet af natten. Tør derfor kondensen af med papir og åbn vinduet for at lukke resten ud.
-
Hold øje med temperaturen. Boligens ideelle temperatur bør helst ligge mellem 20 og 22 grader. Hvis du køler din bolig for meget ned, giver du skimmelsvamp bedre mulighed for at opstå.
-
Få hjælp af vores grønne venner. Planter er ikke kun pæne at kigge på; de kan faktisk også hjælpe med at reducere mængden af CO2 og derved forbedre luftkvaliteten i din bolig.
RELATEREDE ARTIKLER
Følg strømmen, og tjek dit el
Hver 10. oplever skader på elinstallationer i deres hus. Se her, hvorfor du bør følge strømmen og tjekke dit el.
Få en bedre tur til drømmeland
Søvn er vigtigt, og du bør få det bedste ud af den. Se vores gode råd til bedre søvn.
Er din bolig sikret mod klimaet?
Få overblik over, hvad det betyder at klimasikre sit hjem, og se vores 5 gode råd.