Mobning på alle platforme

I løbet af de seneste ti år har forskerne ændret syn på mobning. Tidligere talte man om mobning som nogle stærke personer, der holdt svage personer nede og ude. I dag har forskerne vendt forståelsen af mobning på hovedet. I stedet anser de mobning som en særlig fællesskabsform, der bygger på, at man holder nogen udenfor, og at man får et ”vi” ved at definere, hvem der ikke er med. Det betyder også, at mobning især finder sted i dysfunktionelle klasser.

Digital mobning - et supplement til den fysiske

Ifølge Naja Kinch Sohn er der næsten altid en sammenhæng mellem den mobning, der foregår i den virkelige verden som for eksempel i skolen, og den digitale mobning. Hun forklarer:

”Der er stort set altid sammenhæng. Der er nogle få tilfælde, hvor det foregår hver for sig, men fra det øjeblik børn kommer på de sociale medier, og i de tilfælde hvor der er mobning, foregår det både digitalt og f.eks. ovre i skolen. Der findes stort set ikke noget mobning i skolen, som ikke også samtidig er på klassens facebook-gruppe og lignende.”

Undersøgelsen EU Kids Online fra 2014 viser, at 21 % af børnene mellem 9-16 år har været udsat for digital mobning. Og hvert år viser tallene fra Den Nationale Trivselsmåling også høje tal for mobning blandt børn og unge.

Undersøgelsen EU Kids Online viste, at der er mere digital mobning i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande. Dertil siger Naja Kinch Sohn, atimobbekonsulent i Red Barnet:

”En del af forklaringen er, at danske unge bruger sociale medier mere end i andre lande. Når man bruger det mere, vil der også være flere af de negative aspekter i spil. Det vi så også ved er, at danske unge faktisk er ret gode til at håndtere de ubehageligheder, de møder på de sociale medier. Så det  går lidt hånd i hånd. De danske unge bliver udsat for mere, men de kan også som hovedregel godt finde ud af, hvad de skal gøre i sådanne situationer. Men 21 % er stadig et meget højt tal, som bør få os til som voksne at stoppe op og se, hvordan vi kan få det tal ned!”

Digital mobning har nogle særlige kendetegn i forhold til den mobning, der foregår ovre i skolen og andre fysiske steder. Naja Kinch Sohn fremhæver følgende fire forskelle:

• Barnet har aldrig fri fra digital mobning. De unge kan potentielt modtage beskeder med ubehageligt indhold i døgndrift.
• Det kan lyde og se voldsommere ud. Vi mennesker er hurtigere til at komme med voldsomme trusler eller sige, at vi hader nogen og tale enormt grimt, når det er igennem en skærm.
• Nogen gange ved barnet ikke, hvem afsenderen er, for mobning kan foregå via falske profiler. 
• Digital mobning er med til at skabe en usikkerhed om, hvor mange der er vidne til, at den unge bliver mobbet, og hvor mange der står bag. Det kan i endnu højere grad få det til at føles som om, det er hele verden, der er imod en, når det foregår på de sociale medier.

Antimobbekonsulenten anbefaler dig som forælder at få en grundforståelse for teenagernes brug af digitale medier. Det nytter således ikke noget at anbefale dit barn at droppe et givent onlinespil eller en messengergruppe, fordi barnet er ked af det. 

”De sociale medier fylder jo rigtig meget, og det er en fuldstændig grundlæggende forudsætning for de venskaber, de unge har, at de f.eks. er på nogle bestemte spil eller bestemte sociale medier. Der vil være mange voksne, der kan finde på at sige: ”jamen skal du så ikke lade være med at være derinde?” hvis barnet er ked af noget, der er skrevet, eller at dets billede ikke er blevet delt. Men det er ikke en brugbar løsning for de unge, for de er faktisk afhængige af at være på de her steder for at kunne vedligeholde deres venskaber eller overhovedet bare få adgang til det fællesskab, der er derinde,” siger Naja Kinch Sohn.

Det er tilsvarende rigtig vigtigt, at du som forælder er opmærksom på, at nogle børn kan være tilbageholdende med at fortælle deres forældre om det, der sker på de sociale medier, fordi de er bange for, at forældrene vil straffe dem ved for eksempel at fratage dem telefonen eller sige til dem, at de ikke må spille et bestemt spil eller lignende. Ifølge Naja Kinch Sohn er det en god opmærksomhed som forælder at have, at du lytter til hele historien og spørger ind til, hvorfor de ting, der er sket, er kommet til at ske. Hun siger:

”Jeg ser nogle gange eksempler på mobning, hvor det godt kan ligne, at det er en konflikt, der har taget overhånd, og hvor børnene på begge sider kan udtrykke nogle rigtig grimme ord. Og vi har som voksne tendens til at slå rigtig hårdt ned på det, når der bliver sagt fuck og luder, og hvad de unge ellers kan finde på at skrive til hinanden. Men som forældre får vi mest ud af at tage en dyb vejrtrækning, når vi ser alle de her forfærdeligheder, som vores børn kan være med i, og så finde ud af, hvorfor der egentlig blev et behov for at tale på den her måde – i stedet for at blive forfærdet over, at de unge taler så grimt i dag. Det, du risikerer ved at straffe, er, at dit barn ikke kommer til dig næste gang, barnet har det svært!”

Selv om den digitale mobning har gjort det sværere at gennemskue, om der er mobning i din teenagers klasse, er der alligevel nogle tegn, du kan være opmærksom på.

”Ud over at se på dit barns generelle humør – om barnet er ked af det eller pludselig bliver meget vredt for eksempel – så er der faktisk en sammenhæng mellem mobning og børn, som bliver bange for forskellige ting. Den unge kan for eksempel være bange for at sige noget i klassen, bange for at det, han eller hun siger og gør er forkert, at de andre ikke vil synes, han/hun er ok. Hvis dit teenagebarn er meget bange eller optaget af den slags, bør du være nysgerrig på, om det kan være fordi, der er kommet en mobbende form i klassen eller på de sociale medier,” forklarer Naja Kinch Sohn.

Hvis du som forælder har en fornemmelse af, at der er mobning i din teenagers klasse, har antimobbekonsulenten følgende gode råd til, hvordan du får hul på at tale med dit barn om det:

· Det bedste er at finde et tidspunkt, hvor barnet har lyst til at snakke. Ikke alle børn, og slet ikke teenagere, har lyst til hele tiden at fortælle, hvad de tænker. Helt lavpraktisk kan det være en god ide at spørge lidt sent på dagen, hvor der er kommet ro på, og den unge måske er lidt træt og ikke så optaget af at holde facade længere.

· Du kan lave noget benarbejde inden, du går i gang med snakken. Find en god måde at tale sammen, når I sidder om spisebordet – eksempelvis om hvordan jeres dag har været.

· Spørg gerne ind til, hvordan de andre børn i klassen har det. Det kan nogen gange være nemmere at snakke om andre end en selv, og så kan du måske af den vej finde ud af, hvad der er på spil. Da mobning ikke kun er noget, der foregår mellem to personer, men er noget, der foregår i hele klassen, vil det næsten altid påvirke flere og måske ligefrem alle.

· Hvis du har brug for at få det længere ud i strakt arm, kan du tale om noget, du har set i avisen eller hørt nogle kolleger tale om. Og spørge om den unge har oplevet noget, der minder om det. Det er vigtigt at finde nogle indgange, så den unge ikke føler, der er tale om et krydsforhør, for så går de unge hurtigt i baglås.

Sidst, men ikke mindst, er det en god ide at orientere skolen, hvis der er mobning i din teenagers klasse.

”Uanset om dit barn går i folkeskolen eller på en ungdomsuddannelse, bør du orientere skolen om, hvad der sker. Det er vigtigt, fordi vi som forældre ikke er sammen med vores børn, når de er sammen med deres kammerater, og det er jo netop i samspil med kammeraterne, at mobningen foregår. Derfor bliver det nødt til at være de voksne, som er sammen med børnene i grupper, som tager den største del af ansvaret for at få løst mobningen. Det kan de gøre på forskellige måder. Det kan være så simpel en ting, som at de arbejder på kryds og tværs med hinanden, når der er gruppearbejde, så de får prøvet at være sammen med forskellige fra deres klasse og kan se, at alle har en værdi og kan bidrage med noget,” siger Naja Kinch Sohn.

Hun understreger, at det selvfølgelig kan være svært som forælder at diktere, at skolen tager det op, men at du i hvert fald kan foreslå det.

Du kan også kontakte andre forældre, men Naja Kinch Sohn fraråder dig at kommunikere via forældreintra og lignende.

”Pas på med at bruge forældreintra til at kommunikere om mobning. Det kan skabe store konflikter mellem forældrene også. Grib hellere telefonen, så I kan tale om situationen. Og så er det vigtigt, når I taler om det, at I har fokus på det fremadrettede og løsninger for børnene i stedet for at fokusere på problemet her og nu, for så  kan samtalen risikere at gå i hårdknude,” afslutter hun.