Hop til indhold

Når vejen synes umulig...

Af Kathrine Thuesen

I 2019 startede Vibeke Pillsburg Søndergaard, social- og sundhedsassistent, på sit drømmejob på et privat plejehjem, men hun kom ud for en arbejdsskade, og flere sygemeldinger gjorde udsigterne til at komme tilbage på arbejdsmarkedet lange. Det lå altså ikke i kortene, at Vibeke skulle kæmpe sig tilbage på drømmejobbet.

I Gjensidige, Arbejdsskade, har vi et helt specielt rehabiliteringsteam, som hjælper personer, der er blevet ramt af en arbejdsskade, med at komme tilbage på arbejdspladsen. Det gør de ved at tilbyde virksomhedskunders medarbejdere skræddersyede og individuelle planer for genoptræning hos nogle af vores samarbejdspartnere.

I januar 2021 er Vibeke på sit højt elskede arbejde på et privat plejehjem i Nordjylland. En sød, ældre beboer vil give Vibeke et kram og hiver hende til sig i sengen, men Vibeke får et vrid og mærker et smæld ned langs ryggen.

Hjælp at hente hos Gjensidige

De næste tre år efter skaden består af flere sygemeldinger, og det ender med, at Vibeke bliver opsagt. Kommunen kan ikke se andre muligheder, end at Vibeke skal i fleksjob, og at Vibeke aldrig kommer tilbage til det arbejde, som hun elsker så højt. Her fra rammes Vibeke også af udfordringer i sin mentale sundhed med angst og depression.

”At få at vide, at jeg, i en alder af 38 år, ikke kommer tilbage til mit drømmejob, er virkelig hårdt. Jeg havde smerter, og jeg var blevet asocial på grund af det. Jeg havde fået udregnet en mén-grad, og jeg troede, at det var helt slut for mig. Det var et liv i helvede,” siger Vibeke. Men der var hjælp at hente.

Vibekes arbejdsgiver er virksomhedskunde hos Gjensidige. Terkel Toftager Larsen, skadesagsbehandler i Gjensidige og med på rehabiliteringsteamet, påpeger, at det langt fra er første gang, der er sket arbejdsulykker som Vibekes. Terkels afdeling i Gjensidige fik i 2023 tilført ressourcer i form af en socialrådgiver, der driver rehabiliteringsteamet, og det var netop ham, Peter Pedersen, der kontaktede Vibeke efter arbejdsulykken skete. Peter kom forbi for at fortælle Vibeke, hvilke muligheder for genoptræning som Gjensidige og samarbejdspartnerne kunne tilbyde hende:

”Jeg havde virkelig prøvet alt på det tidspunkt, så jeg var skeptisk, men der var mange forskellige muligheder, og Gjensidige var meget proaktive i deres tilgang til at hjælpe mig. Jeg forventede ikke, at et forsikringsselskab ville gøre sådan noget her. Da Peter foreslog, at jeg kunne komme i behandling hos Better Health, hvor der er fokus på både det mentale og fysiske, tænkte jeg: Det gør vi!”

Gjensidige var meget proaktive i deres tilgang til at hjælpe mig. Jeg forventede ikke, at et forsikringsselskab ville gøre sådan noget her.

- Vibeke Søndergaard, social- og sundhedsassistent

Et skræddersyet forløb til Vibeke

Vibeke valgte et forløb hos virksomheden Better Health, som er en af Gjensidiges samarbejdspartner, der har specialiserede fysioterapeuter i hele Danmark, og de er eksperter inden for smertevidenskab. Better Health arbejder ud fra den førende forskning på smerteområdet, og de ser ikke blot på smerter men også på andre mere mentale faktorer som fx tanker, erfaringer, overbevisninger, social trivsel og søvnvaner.

Ifølge direktør i Better Health, Johan Toftegaard, handler det om at se det hele menneske, og hver sag skal ses i kontekst, hvor der tages højde for individet. One size fits all fungerer aldrig i rehabiliteringssager. Han er glad for, at Vibeke valgte sin genoptræning hos dem:

"Vibeke kom i forløb ved os og gik motiveret til opgaven. Vi fik gennem vores evidensbaserede tilgang coachet hende og lagt en genoptræningsplan, der fungerede for hende. Den havde effekt, og vi kan kun være stolte af den motivation og det resultat, Vibeke skabte for sig selv", siger Johan Toftegaard. Vibeke stemmer i:

”Jeg oplevede, at jeg fik den helt rigtige hjælp, som jeg ikke havde fået tidligere steder. Better Health lærte mig at lytte til min krop, forstå mine smerter og bare trække vejret. Hjælpen fik mig på benene igen.”

Et år efter Vibeke troede, der ikke var noget tilbage at gøre, var Vibeke frisk, og hun fik modet til at søge sit gamle drømmejob igen. Fra januar 2025 starter Vibeke igen på det private plejehjem, og hun er stærkere både fysisk og mentalt end nogensinde før. Vejen synes ellers umulig, men det lykkedes.

”Og Peter ringer fortsat en gang imellem – bare lige for at høre, hvordan det går,” slutter Vibeke.