Sådan sikrer du dig, når naturen raser
Hvert år ser vi mange forskellige slags skader. Mange af dem skyldes naturens luner som fx storm, skybrud og sne. En del af disse skader kan forebygges, eller skadens omfang kan begrænses ved at følge nogle få gode råd.
Storm - hvad gør jeg?
Det er tale om storm, når vindhastigheden er 25 m/s, men allerede ved hård kuling på 17 m/s kan enkelte vindstød være af stormstyrke. Den stærke vind kan let ødelægge træer, ejendele og bygninger, og derfor er det en rigtig god idé at være forberedt når stormen rammer. Her får du de bedste råd til, hvordan du undgår stormskader.
- Tjek DMI for lokale stormvarsler, og hold dig opdateret frem mod stormen, da vinden kan dreje. Det der før ikke var et varsel i dit område, kan pludselig blive det.
- Husk at lukke alle døre, porte og vinduer – vær især opmærksom på at lukke alle ovenlysvinduer.
- Har du træer nær bygninger, køretøjer eller maskiner, er det en god idé at fjerne rådne eller løstsiddende grene, der ellers let kan knække og gøre skade.
- Udendørsmøbler, potter mv. bør sikres og parasoller slås sammen.
- Er der igangværende ombygning/tilbygning bør du sikre og afdække det godt.
- En gang imellem – og særligt før en varslet storm – er det en god idé at kigge taget igennem, herunder understrygningen ved tegltag (se efter, om tagstenene ligger lige – dvs. om understrygningen er god nok. Er den det, risikerer du heller ikke at få nedbør ind i tilfælde af regn og sne).
- Når stormen raser, bør du og dine medarbejdere blive indenfor. Har du glemt at sikre ting udendørs, så lad dem være – det er bare ting – og dit ve og vel er det vigtigste.
- Du kan godt tjekke om alle vinduer og døre er forsvarligt lukket indefra, hvis du ikke har nået at gøre det inden stormen – men vær forsigtig.
- Gå rundt om bygninger, køretøjer og maskiner og se efter om der er sket skader.
- Det er en god idé at få dækket ordentligt og hurtigt af, hvis der er skader. Du har nemlig pligt til at forsøge at begrænse skaderne.
Stormflod - hvad gør jeg?
En stormflod er en oversvømmelse, der skyldes ekstreme vandstande i havet. Skader efter en stormflod er ikke dækket af din forsikring, men du kan få hjælp fra den særlige stormflodsordning.
Som ved andre vejrskader skal du forsøge at begrænse skaden, så godt, du kan - fx ved at flytte beskadigede genstande. Husk at tage billeder af skader og ødelagte ting, og lade være med at smide dem ud. Du kan også forebygge og begrænse skaden ved at monterer Vandsikringstape på døre og vinduer mod indtrængende vand
Sådan dækker Naturskaderådet
Din skade bliver behandlet efter Naturskaderådets retningslinjer og vilkår. Vær opmærksom på, at der på visse punkter er begrænset dækning i forhold til, hvad du kender fra din hus- eller indboforsikring.
Anmeld skaden til dit forsikringsselskab, som vil afvise den som stormflodsskade (du skal bruge afvisningen for at søge erstatning via den særlige stormflodsordning).
- Anmeld skaden til Naturskaderådet, når du har fået afvisningen.
- Du modtager automatisk en kvitteringsmail fra Naturskaderådet med dit sagsnummer og besked om, at skaden er anmeldt.
- Så skal du ikke gøre mere, før du hører fra dit forsikringsselskab, som på vegne af Stormrådet skal behandle og opgøre din skade.
- Du får nærmere besked, hvis der er brug for, at en taksator skal ud og se skaden.
Hjælp naboen med at forebygge stormskader
Stormskader er dækket af ejendommens forsikring. I følge forsikringslovgivning er det dog din pligt som forsikringstager at tage de nødvendige skridt for at formindske skadens omfang og evt. følgeskader. Men selvom der er meget at hente ved at sikre både ejendom og ejendele, kan det også være en god idé at sikre dig, at din nabo ligeså er opmærksom på at forebygge stormskader. Det er nemlig stadig din forsikring, der skal dække skaden, hvis stormen forvolder skade på dine bygninger, maskiner eller køretøjer, som følge af naboens væltede træer eller flyvende genstande.
Skybrud – hvad gør jeg?
Vand kan trænge ind de mest uheldige steder, og nogle gange går det langt hurtigere, end man regner med. Derfor giver vi dig vores bedste råd til, hvad du selv kan gøre for at forebygge vandskader på dine bygninger.
- Tjek jævnligt at tagrender, kælderhalse, lyskasser, kloakker og andre afløb er fri for affald som fx nedfaldne blade. Vandet skal have mulighed for at løbe væk, ellers kan du risikere, at skaden ikke er dækningsberettiget.
- Hold øje med prognoser for kraftig nedbør.
- Sørg for dræn både under og uden for bygningen. Vær især opmærksom på effektivt dræn, hvis terrænet skråner ind mod bygningen.
- Installer et "højtvandslukke", der spærrer for opstigende kloakvand. Det kan være i form af enten en ventil eller en kugle, der spærrer røret. Det koster ikke ret meget, men indsatsen kommer mange gange igen, hvis uheldet er ude.
- Hvis du har kælder: Sørg for at løfte dine ting mindst 40 cm. fra kældergulvet. Placér alt på et underlag fx europaller (gælder også vaskemaskine mv.). Undgå at opbevare dyre ting i kælderen.
- Det er vigtigt at holde øje med husets skabe, hvis rørene i skabene er synlige. Står et rør og drypper meget, kan der opstå vandskade, som kan få gulvet til at rejse sig. Er rørene synlige, er du selv ansvarlig for skaden.
- Installer evt. vandsikringsprop i afløb der ikke benyttes hele tiden, og monter vandsikringstape på døre og vinduer mod indtrængende vand.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får en vandskade?
- Du må gerne gå i gang med at begrænse skaden med det samme – enten ved at gøre det selv eller ved at tilkalde professionel hjælp. Som forsikringskunde har du pligt til at afhjælpeskaden.
- Begræns skaden ved at rede så mange ting som muligt. Hvis du ønsker erstatning for de ødelagte ting, er det vigtigt, at du gemmer dem.
- Sørg for at få pumpet vandet væk og fjerne fugten ved hjælp af en affugter. Inden affugtning påbegyndes skal alle ting fjernes fra gulvet og væggene således, at de opfugtede arealer er frilagte og kan tørres.
- Når du har gennemgået ovenstående trin, så ring til os og anmeld skaden på tlf. 88 18 69 69. Er skaden dækket af din forsikring dækker vi rimelige udgifter til for eksempel redning af ting, udpumpning af vand, affugtning m.m.
- Ved behov for akut hjælp, kan du ringe til os på tlf. 70 10 90 00. Vi kan hjælpe med at rekvirere skadeservicefirmaer, der kan foretage affugtning, rengøring og meget mere.
- Forsøg gerne at sikre, at terrænet skråner væk fra bygningen. Så undgår du, at vandet løber ind mod huset, og samler sig op af kældervægge og fundamenter med fare for at løbe ind i huset, krybekælderen eller kælderen.
- Hvis det er muligt, så støb en kant rundt om lyskasser eller kældernedgange, så vandet ikke kan løbe direkte ind.
- Sørg for at ventilationsriste til krybekælderen sidder så højt at vand ikke kan løbe ind i krybekælderen.
- Undgå for store flisebelagte arealer, indkørsler, terrasser m.m., således at overfladevandet kan sive ned i jorden i stedet.
- Sørg for at alle tagnedløbsbrønde, udendørs afløbsbrønde på i trappenedgange og i lyskasser er renset for blade m.m. således, at vandet kan løbe frit igennem.
- Etabler eventuelt en regnvandsfaskine, der kan opsamle regnvand fra tag og arealer med belægninger.
- Reparer eventuelle revner og utætheder i fundament og kælderydervægge.
- Tjek om du har gulvafløb i kælderen og hvis ja, om du har brug for dem, og hvis ikke, kan de måske sløjfes?
- Montér godkendte højtvandslukkere på gulvafløbene. De lukker automatisk, hvis kloakvandet løber den forkerte vej. Husk at de skal tilses min. 1 gang om året.
- Montér et tilbageløbsstop, der forhindrer kloakvandet i at trænge op gennem kælderafløbet. Tilbageløbsstoppet er faktisk også et højtvandslukke, men det fungerer på en lidt anden måde.
- Tilslut afløbsinstallationerne i kælderen til en pumpebrønd. Den kan opbevare dit spildevand og forhindrer, at vand fra hovedkloakken løber ind i din kælder. Sørg for at installere en alarm på pumpen, der giver besked, hvis pumpen ikke fungerer. Alarmen kan evt. være med overførsel til en mobiltelefon. Husk at al arbejde på kloaksystemet altid skal udføres af en autoriseret kloakmester.
- Har du allerede haft en vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb m.m., anbefaler vi, at du kontakter en autoriseret kloakmester, der kan gennemgå dit kloaksystem og vejlede dig om, hvordan du kan undgå, at det sker igen.
- Tjek afløbsinstallationer for eventuelle utætheder eller tilstopninger.
- Sørg for at eventuelle dræn virker efter hensigten, og hvis der ingen dræn er, undersøg om det er muligt at etablere et dræn, som leder vandet bort fra din bygning.
- Reparer eventuelle revner og huller i kældervæg og kældergulv.
Hent vores faktablad om skybrud
Du kan downloade faktablad om, hvordan du sikrer din virksomhed mod skybrud og oversvømmelse her, så du er bedst muligt forberedt, hvis situationen opstår.
Sneen kommer - hvad gør jeg?
Sne er ikke i sig selv et problem, hvis bare den bliver skrabet væk i tide! De største problemer opstår ved snetryksskader, som kommer af tung sne, der får lov til at ligge og holde på væden, og derfor kan skabe et stort tryk på tagkonstruktioner. Få vores bedste råd til, hvordan du kan forebygge snetryksskader på dine bygninger.
Sådan sikrer du dig, inden sneen kommer
Er du ejer af landbrugs-, industri- eller erhvervsbygninger, bør du sikre, at der udarbejdes en beredskabsplan i tilfælde af voldsomt snevejr, der kontrolleres hvert år. Planen bør omfatte:
- Rydning omkring bygninger, så snerydningsmaskiner og redskaber kan komme til.
- Tagplan til entreprenør, som gør opmærksom på svage steder i konstruktionen - for eksempel om hvor taghætter er placeret.
- Plan over terræn, der viser de steder, hvor man ikke kan køre med tungt maskinel – fx pga. rørledninger og kanaler.
- Aftale med entreprenør, der kan fjerne sneen, hvis du ikke selv har de nødvendige maskiner til det.
Rydning af sne og is på tage
Sne på taget kan være hyggeligt, men det udgør også en risiko, hvis vægten bliver for stor. Hvis det har sneet, bør du derfor være opmærksom på:
- Hvis du opdager, at der er snetryk på dit tag, så sæt om muligt en stolpe eller to nedenunder for at skabe modtryk.
- Afspær områder, hvor der er risiko for, at sneen rammer personer og genstande, hvis den falder ned.
- Fjern større istapper ved tagkanter, hvis der er risiko for, at de kan falde ned og skade personer, der færdes tæt på bygningen.
- Sørg for, at afløb, tagrender og nedløb er frie for is og sne, så smeltevand kan løbe væk.
- Ryd sneen på en sikker måde! Ryd sneen fra jorden, hvis det er muligt. Hvis personer er nødt til at færdes på taget for at rydde sneen, skal disse sikres forsvarligt. Personer på taget uden sikring kan være livsfarligt.
- Undgå større maskiner og tungt udstyr, når du rydder sneen fra taget. Undlad at benytte skarpe værktøjer på taget såsom spader, hakker og lignende, da de kan skade tagbelægningen og –konstruktionen. Lad evt. et snelag på ca. 15 cm ligge for at undgå skader på tagets belægning.
- Snerydning med stålwire kan hurtigt fjerne store snemængder, men vær opmærksom på, at der ikke sættes så store mængder sne i bevægelse, at konstruktionen kommer i svingninger.
- Ryd sneen fra taget jævnt. Ujævnt snetryk kan være mere kritisk end en større setryk, der er jævnt fordelt. Hvis taget er skævt belastet, bør den højst belastede del ryddes først.
- Sne kan over længere tid smelte nedefra eller opsuge regnvand, som ved frostperioder vil danne is tæt på tagfladen og ved tagkanten. Vær varsom med at rydde disse isdannelser, da man let beskadiger tagdækning, tagrender og lignende.
- Vær opmærksom på, hvor sneen havner, når den fejes ned. Det er ikke sikkert, at tilstødende konstruktioner kan klare den ekstra snelast.